Kurser og arrangementer for iværksættere i Odense
Se nyhedsbrevet i browser
Kære læser 
 
Årets sidste nyhedsbrev Hvilke højdepunkter skal vi dog vælge? 2025 har været et forrygende år – fyldt med både velkendte tilbud og nye initiativer, der alle har haft ét fælles mål: at gøre Odense til Danmarks bedste iværksætterby.

Vi har haft:

  • Over 200 personlige vejledninger

  • To omgange af Iværksætterhjulet

  • Tre fuldt bookede Virksomhedsfortællinger

  • Én Founders Festival med mere end 220 deltagere

  • Workshops, SoMe-netværksmøder hver måned, IværksætterRiget i Kongensgade og Drop-in

Vi siger farvel til 2025 – forpustede, men stolte og tilfredse.

Samtidig må vi også sige farvel til vores gode kollega Dennis Maigaard, som vender tilbage til sin virksomhed NaturEventyr. Vi ønsker Dennis alt det bedste og glæder os til at præsentere vores nye kollega, Anette Nordrup, i det kommende år.

Programmet for 2026 er allerede godt på vej – og du kan se de første aktiviteter herunder.

Med de bedste julehilsner og ønsket om en fredfyldt juleferie.

Odense Iværksætterserivce

- et godt sted at starte

🏁 Beachflagene er oppe – og døren er åben! Når du ser de to beachflag foran IværksætterRiget på Kongensgade 12, er der åbent for iværksættervejledning. Kig ind og få en uforpligtende snak om din idé!

🚀 Kom godt fra start med din virksomhed Det skal være nemt og smidigt at komme i gang som iværksætter. Hvad kræver det – og hvilke muligheder har du for støtte og sparring?

💬 Drop ind – vi er klar til at lytte Uanset om du har en spirende idé eller allerede er i gang, står vi klar til at hjælpe dig videre.

JANUAR

SoMe-netværket mødes igen

Fredag d. 9. januar og fredag den 6. februar kl. 9.00-11.30 
IværksætterRiget, Kongensgade 12, 5000 Odense C
 
Tema: Optimer din SEO – bliv søgemaskinernes foretrukne

Som altid starter vi med morgenkaffe ☕ kl. 9.00–9.30. Herefter dykker vi ned i et dobbeltmodul om SEO, i samarbejde med Sebastian Billeskov Mark, næmt.nu.

Modul 1 – Fredag den 9. januar
  • Grundlæggende SEO og strategi
  • Introduktion til centrale begreber
  • Quiz med konkrete eksempler
  • Hvornår giver SEO mening – og hvornår ikke? (Du kan ikke fiske, hvor der ingen fisk er)
  • Sådan finder du dine søgeord
  • Brug af værktøjer som AnswerThePublic
  • Long-tail vs. short-tail søgeord
  • Hvordan ser jeg min nuværende position? (Morningscore som hjælpeværktøj)
  • Udarbejd en klar strategi – med opgaver til næste gang

Modul 2 – Fredag den 6. februar
  • Fra teori til praksis
  • Opfølgning: Hvordan er optimeringen gået?
  • Basal optimering ✔️
  • Skriv blogindlæg, få links – og bliv ved!
  • Hvad kendetegner et godt blogindlæg?
  • Hvordan skaffer man relevante links?
  • Q&A – dine spørgsmål, vores svar


Mål for workshoppen 🎯
 
  • Deltagerne forstår det basale inden for SEO og kan arbejde konstruktivt med det på deres egne websites.

  • De lærer at kortlægge, hvilke søgeord de ønsker at rangere på – og hvordan de gør det.

  • Det er et hands-on kursus, hvor fokus er på at gå derfra med reel viden og praktiske færdigheder.
Tilmelding til SoMe-netværksmødet

Kom foran med Canva - tilmeld dig i kick-off på Founders DAY

Torsdag d. 29. januar kl. 9.00-15.00
Forskerparken 10, 5230 Odense C
 

Med Founders DAY går vi i dybden med de mest populære emner fra Founders Festival og skaber en hel dag, hvor vi nørder og tager et ekstra spadestik.

Den første Founders DAY er dedikeret til Canva. Her kan du vælge mellem tre forskellige workshops, så du får præcis den viden og de værktøjer, du har mest brug for.

Founders DAY er udviklet i samarbejde mellem Odense Iværksætterservice og Syddanske Forskerparker, med Focus Advokater som hovedsponsor. 

Vi har samlet tre hands-on workshops, hvor du ikke blot lærer nyt – du producerer også materialer, du kan tage direkte i brug. Dagen afsluttes med en mini-designmanual, færdige markedsføringsmaterialer og praktiske værktøjer, der gør dig både skarpere, hurtigere og mere kreativ.

Tilmelding til Founders Day #1 - Canva
Find os på odense.dk
  Link til Facebook-side   Link til Instagram-profil   Link til LinkedIn-side  
Klik for at framelde dig nyhedsbrevet