Oversigt over kurser og arrangementer for iværksættere i Odense Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 

Kære læser

 
Covid-19 præger vores hverdag, og vi skal alle så vidt muligt bliver hjemme og ikke omgås nogen.  
 
Det er ikke lige det man som iværksætter og igangsætter har lyst til at høre, men det er et vilkår, vi må acceptere.
 
Heldigvis er vi et digitaliseret land, og mange iværksættere benytter tiden til at redigere forretningsplanen, opdatere hjemmesiden og lægge budgetter.  
 
At mødes på Teams er blevet en helt almindelig måde at holde møder på, og vi iværksætterkonsulenter har dagligt møder med iværksættere og nystartede virksomheder, der savner personlig vejledning og sparring til de mange spørgsmål, de står overfor. Du er også meget velkommen til at kontakte os for et møde.  
 
Programmet for 2021 er ved at tage form. Datoer for Iværksætterhjulet er på plads, og du kan nu tilmelde dig kurset. Afhængig af udviklingen vil kurset helt eller delvist blive afviklet online. Alle tilmeldte vil blive kontaktet personligt, når vi kommer længere hen i januar.  
 
I samarbejde med Erhvervshus Fyn tilbyder vi og de øvrige fynske kommuner en række spændende kompetenceforløb.  
Emnerne er økonomi, digital markedsføring og salg, forretningsudvikling, fødevarer, detailhandel, sæsonbestemt turisme og bæredygtighed. Så snart datoer og program er på plads vil du kunne tilmelde dig.
Følg med i de kommende nyhedsbreve.  
 
Er du som virksomhed ramt af nedlukningen, kan du få hjælp til at overskue situationen. Der er flere muligheder og du finder dem her.
 
Med venlig hilsen
 
Odense Iværksætterservice
 

JANUAR

 

Informationsmøde - før du starter på IVÆRKSÆTTERHJULET

Onsdag d. 13. januar kl. 17.00-18.00
Online - alle tilmeldte får et link den 13. jan.
 
Er du i tvivl om IVÆRKSÆTTERHJULET er et kursus for dig, har du mulighed for at deltage i et informationsmøde. Informationsmødet giver en gennemgang af kursusprogrammet for IVÆRKSÆTTERHJULET og en introduktion til, hvad Odense Iværksætterservice kan tilbyde iværksættere/nystartede virksomheder. Mødet er gratis, men tilmelding er nødvendigt.
 
 

IVÆRKSÆTTERHJULET

Onsdag d. 27. januar kl. 17.00-20.30
Stjerneskibet, Havnegade 29, 5000 Odense C ELLER Online. Nærmere info følger.
 
Iværksætterkurset IVÆRKSÆTTERHJULET, er et kursustilbud til dig, der går med tanker om at starte egen virksomhed, eller har fået cvr-nr. indenfor de sidste år. Det er et fleksibelt kursusforløb, som giver mulighed for at deltage på et senere tidspunkt, hvis du bliver forhindret i at deltage i én eller flere aftener. IVÆRKSÆTTERHJULET giver dig et godt netværk med andre iværksættere, hvilket ofte resulterer i de første kunder eller samarbejdspartnere. Kurset består af 6 aftener á 3,5 timer - ialt 21 timer.   Læs mere og tilmelding.
 
 

Også værd at se nærmere på:

 

Vær blandt de første: Vilde muligheder på Pinterrest

Onsdag d. 13. januar kl. 10.00-11.00
Livestream
 
Vær med til at høste de vilde muligheder for at skabe trafik og omsætning med Pinterest.
Der er et kæmpe potentiale i Pinterest, og det er ikke mange, der udnytter det. Dine annoncekroner rækker utrolig langt, publikum er købestærkt og platformen er let at bruge. Med andre ord: det er god forretning at være til stede.
 
 
 

LÆR:DIGITAL - en moderne læringsplatform, hvor du får adgang til en række digitale forløb!

Lær:Digital er online kurser, der hjælper dig med at tage skridtet videre og digitalisere din virksomhed. Gennem kurser med inspirerende videoer bliver du guidet igennem de mange digitaliseringsmuligheder og får konkrete værktøjer, du kan tage i brug med det samme i din virksomhed.
 
Kom i gang allerede i dag - klik her.
 
 
 
 Følg os på LinkedIn og Stjerneskibet